Årsagen

Det var bl.a. årsagen til:

- mit forbandede uharmoniske ægteskab og familiesamliv igennem 30 år.
- Ingas indirekte død.
- at jeg forsøgte at begå selvmord ved at skyde mig selv 3 gange i hovedet.
- destruktion af min familierelation, fordi min familie efterfølgende forbød mig at kontakte dem privat.
- mit livs store lidelser bl.a. indtil videre 13 plastikkirurgiske operationer i ansigtet etc.
- se billeder.
- min anbringelse på "lukket psykiatrisk afdeling" i 4 år og her tvangsmedicineret.
- at andre mænds børn avlet på min ægteviede hustru blev opfostret af mig, og iflg. arveloven skal dé arve mig.

Sidst nævnte kendsgerninger har givet mig de længst varende og de mest ydmygende smerter, som en mand kan udsættes for. Og det siger ikke så lidt, når man betænker, hvad jeg har måttet gennemgå af smerter og lidelser i alle de år pga.: disse mænds fejltrin.

Men endnu mangler flere beviser at blive fremlagt og lige så bedragernes egne tilståelser. Og måske kan denne kendsgerning arrangeres?

Inga og jeg havde absolut ingen aftale om gensidig utroskab, men jeg havde, som det forstås en klar intuition af, at Inga var mig utro. Gentagne gange forsøgte jeg at afsløre hende i utroskab, men det lykkedes ikke, og i dag ved jeg hvorfor - nemlig, fordi "agenterne" altid havde tjek på mig og min færden. Det er jo heller ikke tilfældigt, at min tidligere ven og kammerat Eric blev inviteret med til Niels´ bryllup. De to har i hvert fald aldrig haft nære relationer, så vidt jeg er orienteret. Men min intuition m.m. siger mig noget ganske andet - nemlig efterretningstjeneste.

Det er uhyggeligt at leve i et forlorent ægteskab, og det kræver enorme resurser i den daglige tilværelse ikke mindst af børnene. At samleve i et ægteskab, hvor hustruen er utro, er en meget hård belastning. Et helvede at leve i med utryghed og manglende gensidig fortrolighed, fordi utroskab aldrig kan skjules for følelserne, men altid fornemmes per intuition. Ægteskabelig uærlighed er særdeles ødelæggende, og det er voldsomt frustrerende og stressende at samleve på den måde, hvilket også resulterede i relaterede sygdomssymptomer for både Inga og mig. Jf.: sygejournalerne som uden tvivl ville kunne fortælle mangt og meget.

For at blive afstresset begyndte jeg i 1967 næsten dagligt at gå en tur på c.: en time svarende til c.: 5 km. Bortset fra de c.: 5 år, hvor jeg enten var i udlandet eller "ukampdygtig" af andre årsager svarer det til i gennemsnit 4 dage á 5 km pr. uge x 50 uger pr. år x 30 år svarende til 30.000 km. I de timer nåede jeg at få tænkt over mangt og meget.

Jeg mener, at i et ægteskab skal begge ægtefæller køre i højre side af ægteskabsvejen. I modsat fald er ægteskabet dømt til ulykke, og helt galt er det, hvis de kører imod hinanden som i tilfældet Inga og mig. Følgen blev at andre familiemedlemmer dengang og i fremtiden uforskyldt er og vil blive kraftigt berørt af ovenstående årsager.

Det er da ingen kunst at bedrage, men en langt større at undlade det. Som de gamle- og sandfærdige ordsprog iflg. Ordsprogenesbog 16,32. og 14,29. lidt omskrevet siger:

"Den der forstår at beherske sig selv er større end den største hærfører"!

Måske meget apropos i min situation især, når man betænker, hvilke prøvelser efterretningstjenesterne har udsat mig for? De har i hvert fald gjort "deres" til/for at gøre mig "sindssyg", hvilket jeg kan nævne talrige eksempler på. Hvis deres forehavende var lykkedes, så skulle jeg jo indlægges og tvangsmedicineres igen, hvilket var tæt ved at lykkes for dem på et tidspunkt. Når dé kendsgerninger - af hvilke jeg tidligere har omtalt nogle - på et tidspunkt kommer til offentlighedens kendskab, så forventer jeg helt sikkert, at PET på forhånd har kreeret en gyldig grund og et "alibi" for PET´ forbandede handlemåde over for mig, men "dén vil ikke holde i retten", fordi jeg bl.a. kan bevise, at PET har optrådt som "lejesvende".

Mange af ovenstående oplysninger har jeg tidligere haft nedskrevet og gemt på min computer og andre steder, men som nævnt er flere af dem blevet fjernet uden mit vidende fx beretningen om Erics to besøg hos mig i Vestre Fængsel, hvor han gentagne gange forsøgte at finde ud af, hvor meget jeg vidste om hans og Ingas forhold og om noget i det hele taget? Hvor meget havde Inga fortalt mig, og var det årsagen til, at hun skulle død?

Ligeledes havde jeg også et nedskrevet referat vedr. min broder Kajs besøg hos mig i Vestre Fængsel. Han forsøgte ligeledes at finde ud af, hvor meget jeg vidste. Det skal dog bemærkes, at Kaj var væsentlig mere uligevægtig og meget påvirket af Ingas død og hele situationen i det hele taget. Naturligvis var han ikke enig med mig i, at jeg på det tidspunkt oplevede, at Inga selv havde medvirket til, at det gik så galt. Men Kajs største spørgsmål er nok, hvad Inga måtte have fortalt mig vedr. sandheden om hendes og Kajs forhold?

På det tidspunkt fik hverken Eric eller Kaj noget klart og sandfærdigt indtryk af, hvor meget jeg reelt vidste eller ikke vidste eller havde på fornemmelsen om deres forhold til Inga. Dét de måtte vide om min viden desangående, er ikke noget jeg har fortalt dem, men det kunne jo komme an på en prøve fx i retten eller på anden vis?

5. august 2003 er der forløbet 9 onde år - gid de snart ophører således, at jeg kan komme videre med mit liv.

Til evt. interesserede vil jeg gerne delagtiggøre/fortælle om mine erfaringer/oplevelser med livet, men ikke diskutere, fordi heldigvis og trods alt findes der kun et fåtal af personer som har den samme personlige erfaring/oplevelse, og derfor vil være istand til at diskutere på lige- / uligeværdig vis - vel vidende, at der findes mange mennesker, som tror de kan.

Hermed vil jeg slutte min foreløbige beretning og orientering, som jeg håber vil kunne bidrage til grundlaget for en bedre og mere realistisk stillingtagen til, hvorledes:

Sandhedens - og Kærlighedens budskab kan opleves - netop dét bestemmer det enkelte menneske selv.