Utroskab er noget fanden har skabt!
Syndens bedrag:
Synd gør ensom !
Synd føder sorg !
Synd føder tvivl !
Synd føder ny synd !
Og synd føder død !
Jf.: Paulus´ Brev til Romerne 6,23. - "For syndens løn er død, osv.".
Jf.: Jakobs Brev 1,15. - "--- og når synden er vokset op, føder den død".Men sålænge du ikke kan tilgive - hvilket er kristen etik - kan du ikke komme videre med dit liv. Netop den kendsgerning er særdeles vanskelig og især for kvinder, hvilket jeg stadigvæk oplever i min hverdag.
Imidlertid har jeg selv erkendt det rigtige i: "at kunne tilgive" og bevist det 7. januar 2002, da pastor emeritus Peter Ohrt og jeg tændte to lys på "Den Ukendtes Grav" på Fårevejle Kirkegård, hvor Peter Ohrt har bisat manden/agenten fra Fårevejle Stationsby.
Sidst og ikke mindst for mig så vil et "know how" vedr., hvorfor det gik så ulykkeligt, som det gjorde dels være et lille plaster på såret og dels af interesse "To whom it may concern" fx kirken og skolen i Danmark.
Hvad bestiller i øvrigt Danmarks biskopper og ypperste præster? I Danmark påstår man, at Det Verdslige og Det Åndelige holdes adskilt, hvilket jeg mener er urigtigt. Jf.: Folkekirkens hjemmeside - www.folkekirken.dk.i 2001. Jeg oplever, at Det Danske Folk forsømmes og lades i stikken. De personer som gør krav på at være "fagfolk" på Den Kristne Tro/Åndelige værdier undlader efter min mening at udføre den vigtigste opgave - nemlig effektivt at ændre og vedligeholde flertallet af danskeres brug og praktisering af Den Kristne Tro. Jeg mener, at Bibelens Ord stadig er gældene ellers ville 2000 års generationer forlængst have ændret meningen.
I dag er det almindeligt accepteret, at mennesker skal aflægge prøve/eksamen i diverse dicipliner samt fx kørekort og behandling af dyr osv. Når det handler om det mest vigtige af alt - nemlig det gensidige ansvar for menneskers parforhold/ægteskab, og dét at sætte børn i verden og konsekvensen her af fx hhv.: børnenes opfostring men især deres opdragelse, så kan du i Danmark straffrit ødelægge andre menneskers liv og levned. Netop dét vidner landets talrige institutioner om, som i alt for høj grad er fyldt op med unge ulykkelige mennesker, hvis liv og levned er blevet spoleret og ødelagt pga.: et forældresvigt og manglende medmenneskelig omsorg. Hvorfor???
Jf.: Ordsprogenesbog 19,18-18 "Opdrag din søn, mens der er håb osv.".
Hvis deres forældre havde erkendt medansvaret for børnenes meget betydningsfulde opvækst på et tidligere tidspunkt - så var langt de fleste aldrig blevet placeret på/i en institution. Desværre rekruteres disse ulykkelige mennesker fra alle samfundslag - høj som lav. Efter min opfattelse i høj grad pga.: et forældresvigt. Men "set i bagklogskabens klare lys", så må jeg vedgå, at det skaffer arbejde til mange mennesker - en helt unødvendig udgift for samfundet, hvis så fremt i fald forældrene til alle disse ulykkelige mennesker havde erkendt og efterlevet deres forældreansvar.
I alt for mange år har de politiske "ismer" undertrykt religionen med forskellige fejlagtige budskaber - fx det magiske ord "frigørelse", som jeg mener er absolut relativt, fordi samfundet betaler en alt for høj pris for denne "såkaldte frigørelse".
Mit indtryk er absolut, at danskerne har et ambivalent og lunkent forhold til bibelen/kirken, fordi folk generelt kun ønsker fordelene og ikke forpligtigelsen ved at tilhøre Den Danske Folkekirke. Det Danske Samfund har forsømt "noget" - "noget" som bl.a. forhindrer, at familien nedbrydes og opløses. Utroskab og efterfølgende skilsmise er ødelæggende og meget kostbart for hele samfundet. Det har jeg hørt om så mange mange gange og set talrige eksempler på især i alle de år, hvor jeg har haft tæt kontakt til psykisk syge og andre af samfundets tabere.
I alt for mange år har samfundet gladeligt betalt regningen og prisen for følgerne af utroskab - fx børnenes mangelfulde opvækst/opdragelse og heraf følgende psykisk stress samt andre følgesygdomme.
Hvor længe skal "det glade vanvid", have lov til at fortsætte - måske har Det Danske Samfunds politikere svaret?
Og desværre er min historie jo ikke den eneste af den slags - og hvorfor ??
Efter min mening bør min - og andre lignende historier give anledning til eftertanke. Husk: "det er bedre at forebygge end at helbrede"!
Og hvad har jeg ikke kostet samfundet såvel direkte som inderekte fx 336 dage i Vestre Fængsel, 1.785 dage på "lukket psykiatrisk afdeling" i alt 2.121 dage á gennemsnitlig c.: kr. 5.000,00 = kr. 10.605.000,00 plus mine foreløbige tretten ansigtsoperationer på Rigshospitalet samt dét at få mig restitueret og op at stå igen - i hvert fald mange mange millioner. Og det er ikke slut endnu. Hvorfor?
I Danmark "stener" vi jo ikke kvinder som har været deres mænd utro, og i så fald: "hvem ville så turde kaste den første sten"? Men samfundet burde nok reagere på en eller anden måde. Hvorfor er det kun mig og min familie som skulle straffes? De bedrageriske mænd går jo frit omkring selv om de er indirekte årsag til, at jeg handlede, som jeg gjorde.
Mit liv er blevet spoleret på alt for mange områder også økonomisk bl.a., fordi Inga franarrede mig en del af mine forældres arv i forbindelse med ophævelse af vort særeje efter Ingas ønske og godt hjulpet af bl.a. advokat Stig Bruun i Hørve.
På et tidspunkt fremviste jeg nogle fotoer/billeder fra mit hus. På det tidspunkt hang et billede på væggen af Ingas tre drenge Jens, Niels og Søren. Vedkommende som så fotoerne/billederne spørger mig: "er det dine børn"? Hvortil jeg naturligvis svarer: "det ved jeg ikke"? Til dét mit svar lød der ingen kommentarer. Hvis jeg havde været far til Ingas drenge Jens, Niels og Søren, så havde de da ikke svigtet en "syg" far, når han havde aller mest behov for kontakt til sine børn og familie. I de c.: 9 år som er forløbet siden 5. august 1994 kunne Ingas sønner jo ikke have kendskab til virkeligheden, såfremt de ikke er kommet uretmæssigt til min viden fx via agentvirksomhed.
I dag har jeg undværet og ikke haft kontakt til min familie siden ulykken i 1994 - dog ringede jeg til Niels på et tidspunkt, hvor jeg var indlagt på "den lukkede psykiariske afdeling". Da Niels hørte det var mig sagde han kort: "vi har ikke mere at tale om", idet han smækkede røret på. Og nu efter så mange år har jeg naturligvis afskrevet dem. De kunne jo ikke vide og havde ikke kendskab til, hvilken viden jeg har tilegnet mig/lå inde med. En så alvorlig sag og situation bør ses fra flere sider inden man afskriver "sin/pleje" far. Måske er Jens, Niels og Søren blevet godt tilskyndet af Ingas elskere og eller familien - måske - "fordi sandheden er ilde hørt"?
Hvor mange såkaldte familiefædre er reelt vidende om de er biologisk far til familiens børn??? eller er det blot noget som de tror men ikke har reel viden om?
Iflg. nugældende dansk arvelov skal andre mænds børn avlet på din hustru fortsat arve efter dig. Efter min mening er det meget forkert af flere årsager bl.a., fordi den biologiske far let konstares ved hjælp af en DNA-analyse.
I vort "såkaldte moderne samfund" er det jo i virkeligheden kvinderne der bestemmer, hvilket Inga er et strålende og godt eksempel på. Hvorfor ikke erkende kendsgerningerne - måske burde noget ændres i fremtiden? Hvor længe vedbliver samfundet at betale prisen for utroskab - såvel økonomisk som menneskeligt - velvidende, at intet kan skjules for evigt/Big Brother? Betænk - at Ingas "fejltrin" kostede hende hendes selvstændighed i c.: 30 år og til sidst livet, fordi hun gjorde sig selv til "sexslave" for andre mænd dvs., hun "sad fuldstændig i lommen" på disse bedrageriske mænd.
Derfor er mit spørgsmål: "hvorledes defineres ordet kvindefrigørelse"?
Min krop er nu fysisk og psykisk lederet. Hele familien Østergaard har måttet leve med deres kendsgerninger og skal gøre det for fremtiden.
Er der ikke noget galt med retsopfattelsen i det såkaldt: "civiliserede danske samfund"??
Det er jo absolut ikke sikkert og endnu ikke bevist, at Det Danske Folk hár opfundet "De Vise Sten". På basis af min erfaring og konkrete viden, så er det såkaldte: "civiliserede og moderne danske samfund" blevet manipuleret og vildledt af umenneskelige- og egoiste værdier/ideologier til stor skade for det enkelte menneske, familien og dermed hhv. nutidens- og fremtidens samfund.